UNGARN | EU’s konservative partigruppe suspenderede i går Viktor Orbáns Fidesz-parti. Beslutningen kommer efter måneders diskussion om partiets EU-kritiske plakatkampagne, men Orbáns konfrontatoriske kurs er langtfra ny og begrænser sig ikke til EU-Parlamentets interne arbejde. Krisztina Nørbæk analyserer.

Den danske presse beskæftiger sig i disse dage med nyheden om, at Det Europæiske Folkepartis gruppe (EPP) har suspenderet Fidesz, Orbáns støtteparti. Forslaget om suspendering kom som følge af en plakatkampagne fra partiet, som fremstiller Europa-kommissionsformanden, Jean Claude Juncker, med den ungarsk-amerikanske finansmand, George Soros. De to skulle ifølge Fidesz være en del af en Bruxelles-styret sammensværgelse, der vil presse på med nye migrationskrav overfor Ungarn “til fare for landets sikkerhed.”
”Du har ret til at vide hvad Bruxelles pønser på,” står der på plakaterne, som er annonceret som ”Regeringens samfundsoplysning”, hvilket vil sige, at de er finansieret af skattemidler.
Herefter følger fire påstande med småt om migration og økonomiske sanktioner mod Ungarn, fordi landet ikke støtter den illegale indvandring i EU. Plakatkampagnen vakte harme i EU, hvor man skyndte sig at formidle til ungarerne, at påstandene er falske. Dog har EU ikke de samme oplysningskanaler som regeringen, da 90% af de medier, der har en bred dækning i Ungarn, ejes af regeringsvenlige oligarker.

Argumenter både for og imod suspendering
Plakat-skandalen udgør selvfølgelig ikke hele baggrunden for gårsdagens suspendering. Ved det lukkede gruppemøde opremsede EPP en række kritikpunkter imod Fidesz, der opsummeret handler om, at partiet ikke længere følger og overholder de demokratiske værdier og principper, der er grundlag for Folkepartiets politik i EU. EPP-ledelsens forslag blev vedtaget med 190 for og 3 imod, hvilket betyder, at Fidesz-medlemmer også stemte for. Hermed kunne Orbán til pressemødet udtale, at partiet “ensidigt og frivilligt suspenderede sig selv” og i øvrigt gik med til at blive undersøgt af EPP’s udvalg angående demokratiets tilstand i Ungarn.

Det er svært at forestille sig andet, end at Folkeparti-gruppen har stået med et dilemma, da man suspenderede Fidesz. På den ene side har Orbáns angreb i førnævnte kampagne klart belastet EU’s omdømme i Ungarn. På den anden side har partigruppen fra et mere pragmatisk synspunkt brug for de mandater, Orbán kan levere til valget. Med suspenderingen har man således vist handlekraft, men også udskudt en del problemer med Fidesz og Orbán.

Historisk få besøg
Konflikten i EU er langtfra den eneste sag, hvor man har mærket et spændt forhold mellem Ungarn og vesten og efter 2011 har der været langt mellem vestlige lederes besøg i landet. Udover de regelmæssige ministermøder i Europa-Parlamentet og i ”Visegrad-gruppen” har der ikke været afholdt bilaterale møder med statsoverhoveder fra EU eller USA – med undtagelse af Angela Merkels besøg i 2014.

Nogle af årsagerne til dette ligger i vedtagelsen af den kontroversielle medielov og Fidesz’ berygtede grundlov fra 2011, som tydeligt afveg fra traditionelle demokratiske værdier og styrkede et ”flertallets diktatur”, hvor minoriteters interesser blev forbigået.
Da udenrigsminister i Obama-administrationen, Hillary Clinton, besøgte Orbán i 2011, kaldte hun Ungarn for ”vores venner”.
Men Clintons forbehold mod Orbán var tydeligt. Det så man under pressemødet, hvor udenrigsministeren udtrykte:
“Jeg har meget ærligt fortalt Orbán mine bekymringer for bevarelsen af de demokratiske institutioner i Ungarn og for domstolenes uafhængighed og Ungarns forpligtelse i at forsvare den frie presse.”

Man kan ikke påstå, at Clintons besøg sidenhen har resulteret i forandringer i Orbáns politik, og forholdet mellem USA og Ungarn er tilmed blevet mere og mere køligt. Det absolutte nulpunkt så man i 2014, da USA nægtede visa til syv unavngivne embedsmænd og politikere fra Ungarn. Det kom som følge af en observation af Ungarns Told- og Skattestyrelse, der afslørede korruption hos myndighederne. Kort efter kom det frem, at en af disse sanktionerede personer var direktøren for Skattemyndighederne, Ildikó Vida.
Regeringens tænketank, Századvég Institut, blev også indblandet i skandalen, idet embedsfolk ved skattemyndighederne havde rådgivet udenlandske firmaer om, at de kunne opnå fordelagtige skatteaftaler, hvis de ”donerede” penge til instituttet.
I 2016 valgte Orbán at støtte Donald Trumps kandidatur til præsidentposten. Men det lykkedes ham ikke at møde den nyvalgte amerikanske leder – noget, han har ventet på forgæves lige siden.

Mike Pompeos rundtur i Centraleuropa
Med disse spændinger i bakspejlet ansås det derfor en stor begivenhed, da den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i februar gæstede Ungarn. Oprindeligt var det planlagt, at Pompeo skulle besøge Slovakiet, Polen, Belgien og Island, men rejsen blev udvidet med et besøg i Budapest.

Forud for Pompeos besøg hos sin ungarske kollega, udenrigsminister Péter Szijjártó, fremlagde det amerikanske diplomati en liste over mødets vigtigste punkter. Her kunne man blandt andet finde Ungarns afhængighed af russiske gasleverancer, forholdet til Ukraine, som Ungarn blokerede NATO-medlemskab for og Kina og Ruslands voksende indflydelse i landet. Indenfor disse områder forventede USA en klar stillingtagen og en tydelig forsvarsaftale de to lande imellem.

Cirka en uge før mødet blev landenes kølige forhold analyseret i The Wall Street Journal. Her pegede man på en kontroversiel episode, hvor to russiske våbenhandlere blev anholdt i Ungarn efter en koordineret aktion mellem de amerikanske og ungarske efterretningstjenester. Forbrydernes plan var at sælge våben til mexicanske narkokarteller, der skulle bruges til at nedskyde USA’s patrulje-helikoptere. USA bad om udlevering af de to russere til retsforfølgelse i USA, men det samme gjorde Rusland, og Ungarn udleverede de anholdte til russerne. Ifølge The Wall Street Journal er dette ét af mange tilfælde, hvor Orbán har handlet i strid med en allierets gode skik.

Fælles pressemøde
Pompeo udviste dermed særlig bekymring over for Ruslands voksende indflydelse til mødet i februar.
”Vi har begået en fejl,” indrømmede Pompeo ved pressemødet med Szijjártó og hentydede til de mange år, hvor USA kritiserede de ungarske ”reformer” fra afstand men aldrig gik i dialog.
”Vi må ikke tillade, at Putin slår kile mellem vores venner og NATO” – slog Pompeo fast.
Besøget handlede desuden om landenes forsvarssamarbejde, hvorfor den ungarske forsvarsminister Benkö sad med ved forhandlingsbordet. Det resulterede i, at Ungarn besluttede at købe et amerikansk missilforsvars-system. Parterne gav desuden udtryk for, at de var enige om principperne for forsvarssamarbejdet, og at det ville blive sendt til vedtagelse i det ungarske parlament. Kardinalpunktet i samarbejdet handlede om, at amerikanske soldater, der begår kriminalitet under ophold i Ungarn, skal retsforfølges i USA, og at det ungarske parlament skal vedtage en lempelse i forbindelse med transport af våben til de amerikanske tropper.
Mens Szijjártó forsøgte at opremse de mange ligheder i Ungarns og USA’s indenrigs- og udenrigspolitik, med tryk på afvisning af ”den illegale indvandring”, så mindedes Pompeo 30-året for det demokratiske systemskifte og understregede vigtigheden af de demokratiske institutioner, den frie presse og et velfungerende civilsamfund.

I tråd med dette startede Pompeo – ligesom Clinton i 2011 – sit visit med et møde med tre vigtige NGOer: Den Ungarske Helsinki Komité, TASZ (organisation for frihedsrettigheder), og K-Monitor (organisation for afsløring af korruption i samfundet). Viktor Orbán inviterede Mike Pompeo til sin residens på toppen af Budapest i Borg-kvarteret, men der blev ikke afholdt fælles pressemøde efterfølgende.

En gestus til Putin
Visse omstændigheder indikerer, at Pompeos frygt for de ungarsk-russiske forbindelser ikke er helt ubegrundede. For nyligt meddelte den russiske investeringsbank International Invest Bank, som også går under navnet ”Putins bank”, at banken flytter sit hovedsæde fra Moskva til Budapest. Det ungarske parlament har allerede vedtaget en lov, der giver diplomatisk immunitet og fri bevægelighed til medarbejdere og konsulenter i banken.

Lektor i økonomisk ret på Det Juridiske Fakultet på Eötvös Lóránd Universitet i Budapest, Zoltán Bodnár, mener ikke, at en FN-anerkendt international bank, der har gode internationale referencer, ikke skulle være velkommen i Ungarn. Der er derimod tradition for, at lignende internationale investeringsbanker får immunitet og bygning stillet til rådighed. Men International Invest Bank er en overraskende lille forretning med i alt to milliarder euro i kapital, hvoraf kun én milliard er bankens aktiver. Zoltán Bodnár mener derfor heller ikke, at der er stor gevinst ved at huse en så lille bank i Budapest, der er simpelthen ingen økonomisk begrundelse for det.
Hvad andet så? En sådan institution med så lidt kontrol kan give adgang til en masse medarbejdere og konsulenter i Schengen-området helt uden forbehold fra Ungarn eller EU. Og med de tætte bånd til Ruslands øverste politiske ledelse kan man ikke udelukke, at banken – som ”en stat i staten”- kan blive stedet, hvorfra der udøves indflydelse fra Rusland.
The New York Times gik så langt i sin analyse til at antyde, at banken kan blive til en vigtig base for den russiske efterretningstjeneste, som kan virke i EU uden kontrol.

Reaktionerne på mødet
Hvad var reaktionerne på udenrigsministermødet i Ungarn? Flere eksperter, heriblandt udenrigsordfører for partiet Demokratiske Koalition, Attila Ara-Kovács, har stillet sig skeptiske over for mødets resultater. Ara-Kovács vurderede, at Pompeo ikke opnåede andet end tomme løfter, mens Orbán til gengæld høstede anerkendelse for den højprofilerede sammenkomst. Men de fleste problemer i forholdet mellem USA og Ungarn er netop opstået i de sidste otte år, hvor den Fidesz-Kristendemokratiske regering har ført en kontroversiel udenrigspolitik. Det har de gjort på bekostning af landets traditionelle allierede, hvorfor NATO har mistet tillid til Ungarn.

Fra den ungarske regering har reaktionerne på mødet været præget af temmelig modsigende udtalelser. Viktor Orbán antydede allerede dagen efter, at Ungarns forsvar ikke kunne baseres på USA og NATO, derfor ville en vis grad af militær-oprustning være nødvendig for at være i stand til at afværge et angreb med egne styrker. Forsvarsministerens udtalelse var derfor opsigtsvækkende, da han nogle dage efter udtrykte, at det slet ikke er sikkert, at Ungarn vil købe et amerikansk missilforsvar.

Freedom House årsrapport 2018
Man kan ikke udelukke, at dette hurtigt arrangerede udenrigsministermøde blev fremskyndet af frihedsindekset, der udkom for nylig fra den amerikanske NGO Freedom House. Her fik Ungarn to minuspoint og rykkede fra status ”Fri” til ”Delvis fri”. Freedom House undersøger demokratiets tilstand i hele verden og er hovedsageligt sponsoreret af USA’s regering, EU og en række vestlige lande.
Ungarns eksempel optræder på 2018-rapportens forside, hvor det lyder:

”Ungarns status er sunket fra ’Fri’ til ’Delvis fri’ på grund af Fidesz partiets vedvarende angreb på landets demokratiske institutioner. Her har man brugt sin parlamentariske supermajoritet til at pålægge restriktioner eller hævde kontrol over oppositionen, medierne, religiøse grupper, det akademiske miljø, NGO’er, domstolene, asylansøgere og den private sektor siden 2010.”

Især i forbindelse med parlamentsvalgene i april sidste år blev det tydeligt, hvordan regeringen hæmmede oppositionens adgang til medier og brugte statsrevisionen op til valget til at udstede kæmpebøder til oppositionspartier. Desuden nævner Freedom House indgriben i akademisk frihed og den nyligt vedtagne lov mod NGO’er som eksempler på øget kontrol over civilsamfundet.

Betragter man det store billede, er det tydeligt, at Orbán vinder mest med sin konfronterende kurs på sin egen indenrigspolitiske bane, hvor han fremstår som den stærke leder. I hvor stort omfang vil EU-valget i maj vise. Prisen er dog, at tilliden blandt vestlige allierede til både Orbán og Fidesz svinder ind. Det kan i sidste ende gå ud over Ungarns befolkning.

Kilder:

Blog af Attila Ara-Kovács url: https://arakovacs.wixsite.com/jegyzet/single-post/2019/02/12/Pompeo-kudarca

HVG.HU, ATV.HU, Klubrádió (Reggeli Gyors), Online interview med Zoltán Bodnár, HungarianSpectrum.org,

Af Krisztina Vas Nørbæk